00 00 00 00 kontakt@teach.dk

Kommentar

Superstudenten, der ikke synes, at det er super at være super!

10. september 2016

”Karakterer har bremset min faglige udvikling”, sagde superstudenten Andreas Esbjørnsen i sommers. Kan det virkelig være rigtig?

 Andreas sagde videre: ”F.eks. i min SRP valgte jeg et langt lettere emne, end jeg ville have valgt, hvis jeg ikke fik karakter. Jeg har valgt valgfag, som er lettere at få højere karakterer i, end fag som interesserer mig. Jeg har oplevet at folk i min klasse ikke tør at række hånden op, fordi de er bange for at komme til at sige noget forkert”. 

Betyder det, at karakterer er ’det onde’, som alene producerer konkurrence og angst for at fejle? Skal vi afskaffe karaktererne? Eller kan vi nøjes med at revurdere vores målesystem, så systemet skaber læringsmuligheder fremfor læringsbegrænsninger? 

Skolen har fået til opgave, at gøre børnene så dygtige som muligt. Det står i loven, men alligevel er vi en del der godt kan genkende Andreas’ beskrivelser, og det er på trods af, at vi dagligt møder både ledere, lærere og pædagoger, der arbejder benhårdt på at skabe de bedste læringsbetingelser for børnene. Noget kunne derfor tyde på nødvendigheden af, at undersøge forholdet mellem de bedste læringsbetingelser og karaktersystemet. Hvad betyder karakter for mulighederne for læring? 

Vi ser ingen grund til at afskaffe karakterer, men vi ser god grund til at revurdere de intentioner og forståelser, som ligger til grund for vores brug og uddeling af karakterer. Det vi skal forholde os til, er hvordan vi bruger en sådan måling, som en karakter må siges at være udtryk for. Og endnu mere; hvordan bruger vi mål i det hele taget? 

I gennem den seneste tids arbejde med udviklingen af målorienteret praksis har vi har oplevet, at fokus meget let placeres det forkerte sted. Vi arbejder i flere kommuner med understøttelse af en klassisk didaktisk struktur: Før, under og efter undervisningen. Når ’målet får magten’, lægges fokusset på før-fasen og særlig tungt i efter-fasen, hvilket er temmelig problematisk. Hvorfor? Fordi en fokusering på efter-fasen negligerer selve undervisningsprocessen, og en negligeringen af processen betyder en forringelse af resultatet. Andreas’ beskrivelser er et godt eksempel på konsekvensen af forkert fokus. Andreas siger direkte, jeg kunne have lært mere, hvis ikke vi havde været så fokuseret på karakteren.  

Det handler om at skabe progression gennem fokusering på før- og under-faserne. Det handler ikke om summative vurderingspraksisser, hvor vi alene er fokuseret på slutresultatet. Det ødelægger børnenes læring – og såmænd også deres trivsel og motivation.

I før-fasen arbejder vi med nedbrydningen af Fælles Mål til læringsmål – altså elevens mål. Det er her målene nedbrydes og afstemmes med børnenes forudsætninger, og det er også i denne fase, der udarbejdes en didaktisk grundplan. I under-fasen sættes planen til af prøvelse. Det vi gør i klasserummet følger vi på tæt hold gennem formative vurderinger (undervejs-vurderinger). Formative vurdering har til formål at kvalificere undervisningsprocessen, så processen hele tiden tilpasses virkeligheden i den givne kontekst. I slut-fasen summeres der op på børnenes læring, men opsummeringen må ikke stå alene. Opsummeringen er vigtige data, som kan bruges organisatorisk og formativt sammen med eleverne til fastsættelse af nye afstemte mål. 

Progression skabes ved fokus på før- og under-faserne. Det handler ikke om summative vurderingspraksisser, hvor vi alene er fokuseret på slutresultatet i form af en karakter. Hverken karakterer eller læringsmål for eleverne er betydningsfulde alene i sig selv. Læringsmål og karakterer er didaktiske – eller pædagogiske greb, som vi kan anvende for at skabe gode læringsmuligheder. Vores opgave i skolen er at sætte optimale betingelser for børnene, så de kan blive så dygtige, som de kan. 

Hvad gør du i din praksis, så karakterer og læringsmål bruges som didaktiske greb, fremfor læringsbegrænsende styringsmekanismer? Hvad er svært ved det, og hvad går godt? Vi lærer en masse fra de hundredvis af lærere og pædagoger vi arbejder sammen med, men er meget interesseret i at høre om netop dine erfaringer i din praksis – så skriv til os med dine input!

Kontakt os